Planlægning, nøglen til en sund økonomi

—— Vedligeholdelsesplanen = rettidig omhu

Vedligeholdelsesplanen er et dokument, som giver jer et langsigtet overblik over hvad der skal vedligeholdes på jeres ejendom og hvornår. Fx over en 10-årig periode. 

Med en vedligeholdelsesplan er i på forkant så I:

  1. bevarer ejendommen i god stand.
  2. opnår en bedre foreningsøkonomi.

Planen giver jer det profesionelle overblik, så I kan planlægge i god tid og dermed får færre uforudsete udgifter, kan prioritere opgavernes rækkefølge, står i en bedre forhandlingsposition overfor finansieringsinstitutter og leverandører, samt kan søge støtteordninger.  

Hvad indeholder en vedligeholdelsesplan?

Typisk vil den have et tidsperspektiv på fx 5-10 år og indeholde punkter der vedrører fx: facade, sokkel, vinduer, hoveddøre, lejlighedsdøre, faldstammer, tag, trappeopgange, tage, installationer mm.

Til hver aktivitet er sat et forventet tidspunkt for udførelse, anbefalinger til hvad der skal gøres og argumentation herfor. Det kunne fx være: Q1 2022: Udskiftning af vinduer,  da vi kan søge tilskud til klimarenovering. Ansøg om støtte + indhent tilbud”.

Ting kan ændre sig, derfor gennemgås planen minimum en gang om året.

Kom godt i gang

Hos Brdr. Lauridsen tilbyder vi at hjælpe jer med vedligeholdelsesplanen. Dels ved at gennemgå ejendommen og give vores anbefalinger, dels ved at sætte vedligeholdelsesplanen op i et dokument I kan benytte som planlægningsværktøj.

Kontakt os for en uforpligtende snak om jeres vedligeholdelsesplan.

Kontakt os

Vi vender tilbage på din henvendelse hurtigst muligt – typisk indenfor 48 timer.

Få tilskud til bæredygtig renovering

Der findes forskellige muligheder for at få tilskud til ejendomsrenoveringen. I Energistyrelsens pulje for klimarenovering kan I fx søge tilskud til boligforbedringer, som sparer energi og dermed gør ejendommen mere klimavenlig. Der kan bl.a. søges støtte til isolering, vinduer og varmepumper. Man kan også søge støtte til nye vinduer, hvis man har gamle vinduer og bor et sted der er meget støjforurenet.

Der åbnes løbende for ansøgning til puljer, så som forening bør man følge med i hvilke puljer der kommer og hvornår ansøgningsperioden ligger, så man har god tid til at lave en god ansøgning.

Læs fx. mere på Københavns kommunes hjemmeside om byfornyelse (bemærk: den er ikke altid helt up-to-date med datoer) og på sparenergi.dk

100.000 kr. spørgsmålet. Skal vinduerne skiftes eller renoveres?

Trænger foreningens vinduer til en kærlig hånd, er det store spørgsmål ofte om de skal udskiftes eller blot renoveres og males.

Ud fra et bæredygtighedsperspektiv kan pilen pege i begge retninger. Man skal helst undgå at smide væk, da affald er en stor CO2-synder. Omvendt kan der være en markant energi-optimering og dermed mindsket CO2-aftryk, OG penge sparet over tid, ved at skifte vinduer. Det hele afhænger naturligvis af vinduernes tilstand.

Ud fra et økonomisk perspektiv vil renoveringen i langt de fleste tilfælde være den billigste løsning, i hvert fald kortsigtet. Skal der alligevel ske en udskiftning, vejleder vi i bedst mulige valg af nye vinduer samt montering, så de holder længst muligt.
Vi vil altid guide dig til den løsning, der passer bedst til dig, og som er bedst for miljøet.

De nævnte udfordringer vil I i øvrigt være forberedte på, hvis I har en god vedligeholdelsesplan jf. bloggens første artikel.

Hvor mange gange går du ad trappeopgangen i dit liv?

For mange af os bliver det til en del… Derfor er det ikke kun for økonomiens skyld, at I skal sørge for regelmæssig renovering, men også fordi det er et af de første indtryk jeres gæster får når de besøger jer – og ikke mindst for jeres egen skyld. Det er bare en større fornøjelse at komme hjem hvis man ikke skal gå gennem en opgang hvor malingen skaller, der er streger (eller det der er værre) på væggene og gulvbelægningen er slidt. Det gælder selvfølgelig også køkkentrappen…

Kontakt os hvis vi skal kigge forbi og give et tilbud.

—— Se hvad vi siger om bæredygtig maling

Væsentlige miljømærker

Vores ydelser

Tømrer

Tømrer med fokus på kvalitets oplevelser.

Murer

Kvalitetsorienteret og effektiv murer.

Maler

Din professionelle maler.

Totalentreprise

Totalentreprise i særklasse.