Introduktion til bæredygtig renovering
Hvorfor bør du overveje bæredygtig renovering?
—— Hvorfor bæredygtig renovering?
Du skal vælge bæredygtig ejendomsrenovering, ikke kun for miljø og klima, men også for din og dine omgivelsers sundhed og trivsel. Derudover fordi det i de fleste tilfælde også er en fornuftig investering rent økonomisk.
For miljø og klima. For miljøets skyld bør du fx undgå at arbejde med materialer, kemikalier mm., som ikke kan indgå i et naturligt kredsløb og du bør have et realistisk, men kritisk syn se på, hvordan produkter og materialer er produceret. Benytter du materialer, som ikke kan indgå i økosystemet, så ender de før eller siden med at ødelægge livsvilkårene for planter, dyr og mennesker. I forhold til CO2-udledning bør du fx vælge materialer, der ikke er transporteret for langt.
For din sundhed og trivsel. Her spiller maling og imprægnering en vigtig rolle. Jo færre farlige kemikalier i materialerne, des bedre indeklima, for din familie og dig, det betyder meget for jeres velvære. Generelt er der lovgivet meget på området, men du skal stadig træffe et valg (ca. 40% af den maling vores kunder vælger, er miljømærket med fx Svanemærket, Øko-blomsten eller Cradle to cradle).
For din økonomi. De fleste tror fejlagtigt at bæredygtig renovering er meget dyrere. Det behøver slet ikke være tilfældet. Fx kan det være et spørgsmål om a vælge rette produkter, ligesom forlængelse af levetiden for materialerne, kan være et rigtig fornuftigt valg – både for miljøet og ejendommens økonomi.
Kontakt os
Vi vender tilbage på din henvendelse hurtigst muligt – typisk indenfor 48 timer.
Renovering i et cirkulært perspektiv
Når man arbejder ud fra et cirkulært perspektiv, er der grundprincipper, vi løbende skeler til og guider om. En vinduesramme kan fx komme fra træ groet, produceret og distribueret mere eller mindre miljø- og CO2-neutralt. Den kan også være designet, så den er let at genanvende. I mange tilfælde kan vi derfor anbefale at man reparerer og genbruger i stedet for at skifte ud og smide væk. Og når man endelig smider ud, bør man tænke på, hvad der kan genanvendes og hvad der sker med restaffaldet. Det var den korte version.
Miljømærkning
Miljømærkning er et vigtigt element i bæredygtig renovering, men det er også vigtigt at forstå, at det IKKE betyder at produkterne er 100% bæredygtige.
De to mest kendte miljømærker i Danmark er Svanemærket og Øko-blomsten. Målet her er at mindske varens samlede miljøbelastning gennem hele produktets rejse, som vi var inde på ifm. det cirkulære perspektiv.
Der findes rigtig mange miljømærker, og temaet i et af vores kommende nyhedsbreve, bliver netop miljømærkning – så hold øje med mailboksen!
—— Konklusion
Det kan nok lyde, som om der er mange hensyn at tage, hvis man vælger at arbejde med bæredygtig renovering. Men det er slet ikke så slemt, langt hen ad vejen er det et spørgsmål om sund fornuft og de rette samarbejdspartnere.
Og fortvivl heller ikke hvis cirkulære perspektiver og vrimlen af miljømærkninger ikke er blandt dine kernekompetencer. Det er netop her, du skal se os som sparringspartner og din guide på rejsen.
At agere bæredygtigt er nemlig ofte en rejse, hvor man tager et skridt ad gangen – men det er en fantastisk rejse!
Det er derfor vores klare erfaring, at når du vælger bæredygtig renovering, er der langt flere fordele end ulemper. For miljø, sundhed og økonomi.
Væsentlige miljømærker







